Velkommen til Haveforeningen Pilevængets fælleshus 

Fælleshuset er et foreningsdrevet forsamlingshus, der fungerer som samlingspunkt for kolonisterne i Haveforeningen Pilevænget.  

Her kan du holde en fest i uformelle omgivelser fx i forbindelse med bryllup, konfirmation eller fødselsdag og huset er den ideelle ramme for et større familietræf. Det er også muligt at leje huset når der skal siges et sidste farvel efter en begravelse. 

Man skal være medlem af Haveforeningen Pilevænget for at leje fælleshuset og lejer, som er skrevet på lejekontrakten, skal være fysisk til stede i lokalerne, under hele arrangementet. Fælleshuset udlejes i perioden 1. april til 31. oktober. 

Festlokalet 

Forsamlingshuset rummer ét stort lokale på ca. 50 kvm. Det er luft-til-luft pumpe, som varmekilde. Der er kørestolsvenlig sideindgang og i 2021 bliver der bygget handicap-toilet. 

Der er gode parkeringsmuligheder lige udenfor huset.

Køkken 

Du laver maden selv, hyrer en kok eller bestiller mad til levering. Det er ikke muligt at tilkøbe catering eller serveringspersonale igennem foreningen. 

Huset har et veludstyret køkken med stort køleskab og fryser til både mad- og drikkevarer og evt. islagkagen til dessert. Der er ovn og opvaskemaskine.

Der findes service til 50 personer i fælleshuset og der er vaser, lysestager mv. Du er også velkommen til at medbringe dit eget. 

Borde og stole 

Der er borde og stole i fælleshuset, som man kan arrangere efter behag - men de bedes stilles på plads igen inden lejemålets ophør.  

Hvis uheldet er ude 

Lejer er ansvarlig, og har erstatningspligt, hvis lokalet og tilhørende inventar, samt bygning ødelægges eller pådrages skade under lejeperioden. 

Skulle uheldet være ude og der er noget service der er gået itu.

Vil der blive sendt en faktura på det erstatningspligtige.  

Pris for udlejning

 

Prisen for udlejning er 500,- kr. pr. dag.

Leje skal forudbetales senest 1 uge før den bookede dato.



Booking


Der tages kontakt til fælleshusansvarlig eller der sendes mail med forespørgsel på den givende dato og afvent derefter bekræftelse.